Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Solgt i Netto, Bilka og Føtex - nu tilbagekaldes madvare

Fødevarestyrelsen tilbagekalder kebabdressing efter mistanke om såkaldt luftudvikling.

Luftudviklingen kaldes også "bombage" og skyldes en uønsket vækst af bakterier.

Der er tale om en kebabdressing fra producenten Graasten Salater.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Produktet er solgt i Netto, Bilka, Føtex over hele landet. Dressingen er også solgt i enkelte grænsebutikker i Tyskland.

Bakterievæksten kan vise sig i en udvikling af luft, der kan øge trykket i produktet.

Det er kebabdressinger med bedst før-datoer som 21. og 29. november og 3. december 2024, der bør kasseres, skriver Fødevarestyrelsen.

Forbrugere kan også genkende dressingen på stregkodenummeret 5704000444448.