Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Sportsstjerner får millionerstatning

23 af landets største sportsfolk kan se frem til pengestrøm på deres konto i den nærmeste fremtid. Sø- og Handelsretten har nemlig mandag formiddag slået fast, at bookmakeren Bet365 har brudt lovgivningen for brug af imagerettigheder, skriver TV2.dk.

Det er verdens største bettingfirma, som de danske sportsstjerner via deres fagforeninger har sagsøgt. Søgsmålet er blevet til, fordi sportsudøverne mener, at bookmakerens promovering er ulovlig, da billeder af atleternes navne og ansigter flere gange er fremgået af opslag på sociale medier.

"Retten finder, at der samlet set er tale om opslag som led i markedsføring af Bet365’s virksomhed og ikke om redaktionelt indhold. Da anvendelsen af fotos og navne i disse opslag er sket uden elitesportsudøvernes samtykke, er der derved sket et brud på den ret til eget billede og navn, som beskyttes af almindelige retsgrundsætninger og markedsføringslovens paragraf 3, styk 1.", skriver TV2 om rettens afgørelse.

I dommen fremgår det, at alle undtagen Mikkel Hansen har krav på det fulde beløb, de søgte. Mikkel Hansen må dog nøjes med 100.000 kroner. samlet havde sportsstjerne sagsøgt bookmakeren for 4,8 millioner kroner. Bet365 ender med at skulle betale 4,75 millioner kroner.

Så meget får de