Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Supercomputer skal forvandle CO2 til brændstof

En ny supercomputer, der onsdag er indviet i København, skal bruges til at omdanne CO2 til grønne brændstoffer.

Det er ambitionen hos et hold af forskere fra DTU med professor Tejs Vegge i spidsen.

De er blandt de første, der får adgang til at bruge supercomputeren, som onsdag blev indviet af kong Frederik.

- Vi skal designe nye enzymer, der kan omdanne CO2 til bæredygtige kemikalier og brændstoffer.

- Der skal vi bruge metoder, der er baseret på kunstig intelligens, som er perfekt egnet til at køre på den her nye superligacomputer, som Danmark har fået, siger Tejs Vegge.

Supercomputeren med navnet Gefion er resultatet af et partnerskab mellem Novo Nordisk Fonden, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og den amerikanske chipgigant Nvidia.

Supercomputeren kan ifølge Tejs Vegge lave beregninger, der er 10.000 gange hurtigere, end den datakraft man ellers har adgang til.