Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

To vanvidsbilister stoppet på tyve minutter

To vanvidsbilister på Fyn blev uafhængigt af hinanden stoppet lørdag aften, med blot 20 minutters mellemrum. Begge gjorde sig til vanvidsbilister ved at have en promille på over 2,0.

Den første blev truffet af en patrulje klokken 20.55, hvor føreren kørte rundt i nærheden af Ullerslev Centret. Patruljen stoppede vedkommende, som blæste alkometret op på en promille der gjorde, at politiet valgt at konfiskere bilen og anholde vedkommende for vanvidskørsel.

Klokken 21.15 rykkede Fyns Politi ud til et solouheld, hvor føreren af en bil ikke havde drejet skarpt nok på Svendborgvej i Kværndrup. Derfor var bilen endt i grøften. I forbindelse med arbejdet på stedet blev føreren alkoholtestet. Det resulterede ligeledes i en anholdelse og en konfiskering af bilen, fremgår det af politiets døgnrapport.

I weekenden blev yderligere syv bilister anholdt. Fem for at være under indflydelse af alkohol over det tilladte, en for at være under påvirkning af narkotika under kørslen og en for både at have narkotika og alkohol over det tilladte i blodet under kørslen.