Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Tre unge mænd dræbt i ulykke

Tre unge mænd er afgået ved døden i forbindelse med en soloulykke i Tommerup på Fyn, oplyser Fyns Politi. 

De dræbte er mellem 15 og 20 år, oplyser vagtchef Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn.

En fjerde passager i bilen, også en ung mand, er desuden alvorligt tilskadekommet, men uden for livsfare.

Ulykken er sket omkring klokken 16.30, hvor personbilen ramte et vejtræ på Nårupvej i Tommerup.

- Flere patruljer, redningskøretøjer og bilinspektør blev sendt til stedet for at klarlægge omstændigheder for uheldet, skriver Fyns Politi fredag aften på X.

Færdselsulykken efterforskes nu, og det vil derfor ikke være muligt at give flere oplysninger om hændelsesforløbet, tilføjer politiet.

De pårørende er underrettet.

Ulykken skete på Nårupvej.
Ulykken skete på Nårupvej.
Foto: TV 2