Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Vejdirektoratet spår tæt trafik i efterårsferien

Skolernes efterårsferie starter fredag d. 13. oktober og slutter søndag d. 22. oktober, og derfor spår Vejdirektoratet nogle travle rejsedage:

 - Fredag d. 13. oktober og lørdag d. 14. oktober, vil der være øget pres på vejene. Det gælder især motorvejene omkring de større byer, E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart samt E45 Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og den dansk-tyske grænse, skriver Vejdirektoratet.

Derfor anbefales det, at man så vidt muligt undlader at køre fredag d. 13. oktober i tidsrummet mellem kl. 14:00 og 18:00 og lørdag d. 14. oktober i tidsrummet 11:00 og 14:00 for at undgå kødannelser.

Lørdag d. 21. oktober sætter mange kursen hjemad igen, og der vil igen være et øget pres på vejene i tidsrummet mellem kl. 11:00 og 14:00.

Søndag d. 22. oktober forventes det, at trafikken afvikles uden store forsinkelser.

Læs mere om Vejdirektoratets anbefalinger på deres hjemmeside.