Omkring 80 veteranlastbiler fra hele landet har i weekenden været samlet på Fyn.
TV 2 Fyn mødte dem lørdag på næstsidste stop i Odense, hvor der næsten ikke var plads til dem alle sammen.
Lastbilerne er fra start 60'erne og op til 90'erne.
- Det var jo sådan nogle biler, der kørte på vejene, da jeg var dreng. Derfor var det jo sjovt at få fat i sådan en og holde den i live, siger Jens Amorsen fra Skibby, der var med i sin lastbil.
Men det handler ikke kun om de store køretøjer.
- Jo mere vi kører, og jo mere vi er sammen, jo mere sammenhold bliver der for alle, siger Henrik Larsen, der er arrangør hos Dansk Lastbil Nostalgi.