Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Viktor Axelsens vej til VM-guld ligger klar

Den fynske badmintonstjerne Viktor Axelsen er som verdensetter topseedet ved verdensmesterskabet i badminton i Royal Arena i København.

Torsdag er der trukket lod, og i første runde møder han sin irske træningsmakker Nhat Nguyen.

Viktor Axelsen kan allerede i anden runde støde ind i franske Christo Popov, der flere gange har givet ham problemer, skriver TV 2 Sport.

Vinder han her, venter tiendeseedede Chou Tien Chen fra Taiwan.

I en mulig kvartfinale kan Viktor Axelsen enten møde Loh fra Singapore eller Prannoy fra Indien, som begge tidligere har voldt danskeren problemer.

Viktor Axelsen kan først møde danske Anders Antonsen i en eventuel finale. Fynboen har vundet VM to gange i karrieren. VM begynder om 11 dage.