Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Weiss trodser Pape - vil genopstille til næste valg

Den konservative fynske EU-politiker Pernille Weiss nægter at bøje sig for partitoppens pres. 

Til Berlingske siger hun, at hun agter at forsøge at blive genopstillet som sit partis spidskandidat til næste års valg til Europa-Parlamentet. 

- Det gør jeg, fordi jeg gerne vil fortsætte det politiske arbejde, som jeg har fået ros for, siger Pernille Weiss til Berlingske

Den fynske politiker fik før sommerferien stor kritik, da tidligere ansatte på hendes EU-kontor i Bruxelles i en intern undersøgelse fortalte om et stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø, hvor de blandt andet brugte ord som mobning, ydmygelser og at føle sig truet. 

Det fik den konservative partitop til at sætte alt ind på at forhindre Pernille Weiss i at genopstille til valget næste år. Det ville de dog ikke acceptere i den lokale vælgerforening på Fanø, der har valgt at indstille hende til posten som partiets spidskandidat, hvilket igen fik Søren Pape til at reagere.

Derfor skal der ifølge Berlingske nu i stedet tages stilling til Pernille Weiss’ kandidatur på partiets landsråd til september og altså ikke kun i forretningsudvalget.