Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Her stormede det mest på Fyn

I løbet af det seneste døgn har der været vindstød af stormstyrke på Fyn, og nu er vinden aftagende, selv om det fortsat blæser en del.

Stormstødene har været kraftigst på det nordøstlige Fyn. I Kerteminde er der målt vindstød på 27,5 meter i sekundet, mens Nordfyn har målt 25,5 meter i sekundet.

Også Langeland har mærket suset i luften. Her er der målt 24 meter i sekundet, viser data fra Danmarks Meterologiske Institut. 

I Odense, Assens og på Ærø har det blæst knap så voldsomt. I Assens blev der på det højeste målt vindstød på 20,9 meter i sekundet.

I store dele af resten af landet har det blæst noget mere. I Hanstholm er de højeste vindstød målt til 31,7 meter i sekundet. 

På landsplan er der tale om det kraftigste sommerblæsevejr i fem år.