Fynboer, der bevæger sig omkring Kerteminde Marina, Kerteminde Fjord eller i Sybergland kan komme til at støde på et noget uvant syn.
Fra onsdag til og med fredag er der nemlig god chance for at se politiets lighunde i aktion. I hver fald i træningsaktion.
Politiet har valgt Nordøstfyn som træningsbane for de i alt syv hunde, hvis sanser i disse dage bliver skærpet.
Der deltager 7 hunde fra hele landet samt personale fra Århus Universitet og Søværnet foruden retsmedicinere og en række observatører fra landets politikredse. Det skriver Kerteminde Kommune på dens Facebookside.
Træningen afsluttes med en prøve, hvor hundene skal finde udlagte genstande i de forskellige maritime miljøer.