Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Lokale marcherede i protest over havneplaner

Kerteminde Kommune har planer om at udvide Odense Havn, og det skal blandt andet gå ud over Dræby Fed. 

Derfor trak lokale foreninger i de gule veste og inviterede alle, der ville høre mere med ud på en march til de områder op til Odense Fjord, som efter den foreløbige plan skal blive til industriområde.

- Det er en katastrofe for hele vores miljø og natur. Og også os mennesker, der bor omkring det her. Alle er dybt bekymrede, siger Monica Stengaard, der er formand for Dræby Naturgruppe om planen.

Formålet med protestmarchen var at gøre opmærksom på problemet og blive inddraget mere i beslutningen der, hvor de bliver taget.

- De maser frem, og de tager masser af natur, men de giver aldrig noget tilbage, siger Monica Stengaard.