Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Mand anholdt efter bustur med stjålet værktøj og damecykel

En 20-årig mand fra Kerteminde Kommune blev onsdag morgen anholdt på Odense Banegårdscenter, efter en bustur fra Munkebo.

I bussen havde han medbragt en damecykel og en større mængde værktøj, hvilket havde fået en vaks buspassager til at spærre øjnene op.

Passageren ringede til Fyns Politi og fortalte, at en mand i bussen havde flere genstande med, som lignede tyvekoster. Dermed kunne en patrulje tage imod manden på banegården.

Der gik ikke lang tid før der tikkede et opkald ind til politiet om et indbrud i en garage i Munkebo, og kort tid efter patruljen ankom til adressen hvor der havde været indbrud, kunne en nabo konstatere at vedkommende også havde haft besøg. 

Og sådan fortsatte det.

- Manden er nu sigtet for indbrud eller indbrudsforsøg på seks adresser. De fire er på samme vej, mens to er på nærliggende veje, fortæller Mads Boel fra Fyns Politis kommunikationsafdeling.