Motorvejsbroen som fører Omfartsvejen i Langeskov over Fynske Motorvej er ved at blive renoveret. Det arbejde har stået på siden 3. juni, og det var forventningen, at arbejdet ville være sluttet 20. september.
Det er det dog ikke, og Kerteminde Kommune oplyser torsdag på sin Facebook, at arbejdet med broen trækker ud. Det forventes tidligst, at der åbnes for trafik igen om tre ugers tid - 12. oktober.