Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Voldsom brand i værksted: Ekstra mandskab tilkaldt

Alarmcentralen fik onsdag morgen klokken 05.13 en melding om brand i et værksted i Munkebo.

Værkstedet, som ligger på Nymarken i Munkebo, er lige nu omsluttet af flammer, fortæller Fyns Politi til Fyens Stiftstidende. Da brandvæsenet kom frem, blev der hurtigt bestilt en ekstra tankvogn med mandskab, da branden er så voldson.

– Det brænder ret meget, det er overtændt derude. Vi fik meldingen lidt over fem, så jeg kan endnu ikke sige så meget, fortæller vagtchef Milan Seyfabad.

Det er tilsyneladende A/B Lindøhusene som ejer værkstedet i Munkebo.