- Tømmermænd ...... og så forhåbentlig en rigtig fin oplevelse.
Det er, hvad arrangørerne af festivallen Liv og Glade Dageløkke svarer - med et stort grin på - når de bliver spurgt, hvad de håber borgerne på Langeland får ud af den nye festival.
Endagsfestivallen er en stor succes, selvom det er første udgave. Op mod 3.000 mennesker har gæstet Dageløkke Havn torsdag. Kirsten Elsass er en af dem, og hun er begejstret for den nye festival.
- Jeg er her for at støtte op om et godt initiativ, nu hvor det der ikke er nogen Langelandsfestival. Og så er det virkelig en god stemning og god musik, siger Bach Loudrup Jensen.
Liv og Glade Dageløkke er dog ikke den nye Langelandsfestival, understreger Kim Bach Loudrup Jensen, der er medejer og festivalarrangør.
- Nej, det er ikke den nye Langelandsfestival. Dem kan vi ikke leve op til. Vi prøver ikke at gå nogle andre i fodsporene her, siger Kim Bach Loudrup Jensen.