Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fyns Politi finder hashmark på Langeland

Fyns Politi rykkede onsdag formiddag ind på landejendom i nærheden af Humble, hvor det havde fået et tip om, at der skulle være større mængder af cannabisplanter.

Det skriver Fyns Amts Avis.

Ifølge Fyns Politi fandt det en mark af cannabisplanter, og høstede totalt 39, som blev beslaglagt. En 43-årig mand blev anholdt i forbindelse med aktionen.

Manden sigtes for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Det kan give op til to års fængsel.

Ud over de 39 planter, som politiet høstede og beslaglagde, blev der beslaglagt 10 kilo høstet hamp.