Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Greenpeace anker historisk dom

Greenpeace har valgt at anke den historisk store bøde på 360.000 kroner, som Retten i Svendborg den 3. september idømte klima- og miljøorganisationen. Det skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

Bøden kom efter en aktion til søs syd for Langeland i sommeren 2023. Her lagde fem demonstrationer sig i vejen for store olietankere, som ifølge Greenpeace forsyner Putins krigsmaskine. Demonstranterne var til stede i hurtiggående både, i kajakker og direkte i vandet. 

Det var ikke den første demonstration af sin slags, og det lagde dommeren i Svendborg vægt på, da den historisk store bøde blev givet. Fyns Politi anklagede i retssagen Greenpeace for at udvise dårligt sømandsskab og for at sætte liv på spil.  

Greenpeace vil kæmpe mod dommen, der ifølge dem selv 'kun vil bidrage til den indskrænkning af klimaaktivisters ytringsfrihed over en bred kam, som vi har oplevet i flere lande gennem de seneste år'.