Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kæmpe narkofangst er svimlende millionbeløb værd på gaden

De 700 kilo kokain, som politiet fandt på en campingplads i forbindelse med en større aktion lørdag morgen, er et stort millionbeløb værd. 

Henrik Vigh, der er professor og leder for Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet, forklarer til TV 2 Fyn, at Langeland er en favorit blandt smuglerne, fordi Langeland ligger fredeligt og uforstyrret, men er tæt på en større sejlrande. 


Til spørgsmålet om, hvor meget den beslaglagte kokain er værd, svarer han, at det kommer an på, hvordan man beregner prisen.

- På markedsplan koster et gram kokain mellem 4-500 kroner, men hvis du køber større mængder, så falder prisen. Så det kommer lidt at på, hvor i værdikæden, man beregner prisen, siger han.

Hvis man tager udgangspunkt i en pris på 4-500 kroner per gram, så har de 700 kilo kokain en samlet værdi på gaden imellem 280 millioner og 350 millioner kroner.