Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Borgmester om besparelser: - Lige nu ser det svært ud

25,6 millioner kroner skal Langeland Kommune spare på næste års budget.

Dermed rammer millionbesparelser igen i år for ø-kommunen.

Langeland Kommune har onsdag præsenteret årets sparekatalog, og i løbet af efteråret skal kommunerne lægge det endelige budget for, hvad de vil bruge pengene på i 2024. 

- Loven siger, at vi skal fremlægge et budget, der er i balance. Vi kommer med et budget, der er i balance, men lige nu ser det svært ud. Det er fuldstændig korrekt, siger Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til TV 2 Fyn. 

I alt er der lagt op til besparelser på 6,9 millioner kroner, som eksempelvis kan findes ved at spare på udgiften til hundelorteopsamlingsposer og på tilskuddet til Kattens Værn.

Nu skal politikerne i gang med forhandlinger om, hvor der skal spares.