Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Langelandsfestival ryger på konkursauktion

20 containere med alverdens effekter fra Langelandsfestivalen sættes nu på auktion, og alle kan byde med, skriver Fyns Amts Avis.

Det er Campen Auktioner der har fået opgaven med at auktionere effekterne bort, og auktionshuset sender snart folk til øen, for at registrere genstandene og gøre dem auktionsklare. Ifølge avisen, vil auktionen formentlig starte i uge 30.

- Det kan være, at vi samler 50 stole i et lot, og det kan også være, at vi sætter én bar eller tre barer til salg i samme lot, siger marketingschefen, der også oplyser, at det både er professionelle opkøbere og helt almindelige mennesker, der byder ved auktionerne, siger marketingschef i Campen Auktioner, Annette Kjær til avisen.

Langelandsfestivalen blev taget under konkursbehandling i Sø- og Handelsretten i København den 14. juni.