Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Mand angrebet af ko med kalv

Onsdag aften blev en mand angrebet af en ko ved Skovgaard Gods på Langeland. Efterfølgende er koen med dens kalv blevet fjernet fra området.

Det skriver Skovgaard Gods på Facebook.

- Vi er utroligt kede af denne hændelse og har naturligvis håndteret situationen øjeblikkeligt, hvorfor det pågældende dyr ikke længere vil være at finde på vores areal, skriver man.

- Her er tale om et helt særligt tilfælde, hvor en ko har været meget ængstelig og passet på sin nyfødte kalv og derfor reageret voldsomt på en kontakt, som koen har oplevet som for nærgående og dermed utryg.

Manden, der blev angrebet, var ude at gå tur med sin hund, og den mulighed bliver nu indskrænket.

- Konsekvensen af denne episode er, at vi nu forbyder hunde adgang på arealerne til og med november for at sikre et trygt område for alle.