Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Medie: Borgmester stod skoleret hos minister uden at fortælle det

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mødtes i december med Langelands SF-borgmester, Tonni Hansen.

Det viser et telefonnotat, som radiokanalen 24syv er i besiddelse af.

Her skulle ministeren have udtrykt tvivl om, hvorvidt myndighedernes egen indsats er “tilstrækkelig” til at rette op på Langeland kommunes forvaltning af børnesager.

I december fortalte TV 2 Fyn netop, hvordan kommunens egen borger- social- og arbejdsmarkedschef, Torben Lønberg, havde indrømmet overfor en borger, at en række børnesager "er rod fra ende til anden".

At borgmesteren nu har været til møde med socialministeren om problemerne med børnesagerne kommer bag på flere af Langelands kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke er blevet orienteret. Det fortæller 24syv.