Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Tankvogn smadrer træ og biler på vej mod brand

Rettelse 6. oktober:
Tidligere fremgik det i artiklen, at tankvognen var fyldt op med 32 tons vand. Der er retteligt tale om, at den tankvognen vejer 32 tons, når den er fyldt, hvilket den i følge Beredskabsstyrelsen var på tidspunktet.

En af beredskabets helt store tankvogne med op mod 14 tons vand kom onsdag morgen på afveje, da den pulveriserede et træ, en Volkswagen Up og sendte en varevogn ind i et hus.

Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at der ikke er sket nogen personskader i forbindelse med uheldet. Der er kun sket materielle skader.

Billeder fra stedet viser de omfattende skader, som uheldet medførte i Tullebølle på Langeland, hvor tankvognen kom kørende i forbindelse med slukningsarbejdet på en større brand på en gård i Tullebølle.

- Det er en af fire tankbiler, der har indgået i slukningsarbejdet, og tankvognen var fyldt med vand, da uheldet skete, fortæller indsatsleder ved Beredskab Fyn Brian Christensen til TV 2 Fyn.

Uheld i Tranekær
Foto: Local Eyes
Tankvogn smadrer ind i biler i Tranekær
Foto: Ole Holbech/Tobias Aas Christensen
Uheld i Tranekær
Foto: Local Eyes