Det helt store kavaleri blev rullet ud, da en lastbil kørte i grøften på Tranekærvej på Langeland tirsdag eftermiddag.
Hvad der lå til grund for ulykken er endnu uvist, oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
- Falck blev tilkaldt, men det blev ikke vurderet, at føreren havde indtaget alkohol, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun oplyser, at Falck - efter at have henvendt sig til Fyns Politi - spærrede Tranekærvej på grund af oprydningsarbejdets omfang, der indbefattede en større kranvogn.
- De færdiggjorde arbejdet klokken 15 tirsdag, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Tranekærvej er atter åben for bilister.