Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

16-årig flugtbilist sigtes for stribe af lovbrud

En køretur fredag aften bliver formentlig en dyr fornøjelse for en 16-årig dreng, som bor i Middelfart.

Klokken 17.47 fik Fyns Politi nemlig en anmeldelse om en bil, som i Østergade i Middelfart overhalede andre biler der holdt for rødt, for selv af køre over trods det røde signal. 

Kort efter påkørte bilen en anden bil, med "stor materiel skade til følge" ifølge politiets døgnrapport. Bilisten tog flugten i sin - nu - smadrede bil.

Men det var ikke ligefrem svært for politiets patrulje at finde en ung fører i en smadret bil, hvorfor han kort efter blev fundet og taget med tilbage til ulykkesstedet.

Føreren, som i kraft af sin unge alder ikke havde kørekort, kan nu se frem til sigtelser for at køre uden kørekort, køre over for rødt, flygte fra et uheldssted og muligvis mere.

Der skete ingen personskade i forbindelse med ulykken.