Opdateret 20.59: Der er blevet ryddet op efter uheldet, og det betyder, at der nu er farbart i de to højre spor igen.
På Fynske Motorvej er en bilist onsdag aften kørt ind i en tavlevogn ved afkørsel 58b Middelfart i retning mod Jylland, skriver P4 Trafik.
De to spor til venstre er derfor spærret, mens vejhjælp og politiet arbejder på stedet, lyder det videre.
Arbejdet giver kortvarigt kø på stedet. Tilstanden på de involverede i uheldet er ukendt. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.