Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Læge mister sin autorisation

Retten i Odense frakendte onsdag en vestfynsk læge sin autorisation de næste to år. Hun blev samtidig idømt 30 dages betinget fængsel efter omfattende svindel med stærk medicin. 

Kvinden misbrugte sin daværende samlevers identitet til at udskrive 71 recepter af stærk medicin i perioden 1. august 2020 til 24 juni 2021. 

På apoteket oplyste hun samleverens navn og fik udleveret recepterne til hendes eget morfin misbrug. 

Den dømte forklarede, at hun i første omgang fik udskrevet morfin af sin egen læge i forbindelse med flere diskusprolapser og andre sygdomme. Kvinden var under misbruget sygemeldt og havde været det siden 2018.

Samleveren opdagede, at der var udskrevet de smertestillende præparater Reltebon Depot, Codilek Depot, Oxylan Depot og Oxazepam Alternova, da han en dag tjekkede sin Sundhed.dk profil. Han kontaktede herefter Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Lægen tilstod forholdende, men alligevel anker hun dommen til Landsretten i håbet om at beholde sin lægeautorisation.