Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Legesyg delfin dansede med Lars i tre kvarter

På en sejltur onsdag eftermiddag fik Lars Jespersen pludselig selskab af en aldeles legesyg delfin.

Allerede aftenen inden havde han spottet delfinen fra marinaen i Middelfart, og ikke længe efter han var sejlet ud, brød den genkendelige rygfinne vandoverfladen.

- Så smed jeg en bøje ud, så den havde noget at lege med. Det gik der vel en halv time til tre kvarter med, fortæller Lars Jespersen.

Det er første gang, han ser en delfin så tæt på.

- Det er jo en fed oplevelse, siger han. 

Det er uvist, om der er tale om delfinen Skywalker, som før har besøgt Fyns Hoved. Normalt plasker den rundt ved Vejle.