Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Mekaniker oplever ekstrem travlhed

Der er nok ikke nogen fynske bilister, der er i tvivl om, hvor glatte vejene er blevet.

Derfor er travlheden også sat ind hos Husby Auto, hvor graden af travlhed ligger på en "ti ud af ti."

Sådan lyder det fra Jakob Salskov, som driver det lille autoværksted på Vestfyn.

TV 2 Fyn mødte ham og kollegerne, der var i færd med at skifte endnu et sæt dæk.

- Det startede, da sneen rigtigt faldt. De fleste har fået vinterhjul på, men så er der nogen, der hænger lidt i bremsen og måske ikke har vinterhjul. Og de er blevet overrasket over, hvor glat det er, da sneen rigtigt kom, siger Jakob Salskov.

Hvis man stadig kører rundt med sommerdæk, er opfordringen klart, at man enten bliver hjemme eller får skiftet til vinterdæk i en fart.