Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Ministre revser rigmand

Nordic Waste ved Randers, der er ejet af den fynske rigmand Torben Østergaard-Nielsen og dennes to døtre, har siden december stået med et kæmpe problem, idet tre millioner kubikmeter forurenet jord skrider med omkring 30-40 centimeter i timen.

Fredag holder miljøminister, Magnus Heunicke (S), og justitsminister, Peter Hummelgaard (S), pressemøde om sagen, og de holder ikke igen med kritikken om, at rigmanden har besluttet at lade virksomheden gå konkurs: Justitsminister, Peter Hummelgaard (S), understreger, at regeringen tager situationen meget alvorligt.

- Nogen er af det synspunkt, at virksomheders eneste sociale ansvar er at skabe profit. Sådan kan man ikke indrette et samfund, og det vil vi som regering ikke acceptere. Derfor vil regeringen komme til at "forfølge alle skridt, der kan forfølges for at drage de ansvarlige til ansvar", siger han.

Miljøminister, Magnus Heunicke (S), understreger, at det er Nordic Waste, der er "forureneren" i den her sag, og at det er "komplet mangel på samfundsansvar", at Nordic Waste ikke tager det økonomiske ansvar i sagen.

- Det er det moralsk eneste rigtige, siger ministeren.