Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politiet undersøgte mistænkeligt dødsfald

Fyns Politi har onsdag undersøgt et mistænkeligt dødsfald i en ejendom på Ejbyvej ved Nørre Aaby.

Det skriver Ekstrabladet, som har fået det bekræftet af Fyns Politi.

Men ifølge vagtchef Torben Jakobsen, tyder undersøgelserne ikke på, at der ligger noget kriminelt bag det mistænkelige dødsfald, siger han til Ekstrabladet:

- Dødfundne personer undersøges altid af politiet, og nogle omstændigheder gjorde, at vi måtte undersøge yderligere. Men der er ikke noget, der indikerer, at der er sket noget kriminelt.

Billeder fra stedet viser, at politiet har været til stede på adressen siden onsdag eftermiddag. I forbindelse med efterforskningen har vejen i en periode været spærret af.

Den dødfundne mands pårørende er underrettet.