En 16-årig svensker, der er mistænkt for at være barnesoldat, sidder fængslet i Egely i Nørre Aaby på Fyn.
Det skriver svenske Dagens Nyheter.
Den unge svensker blev anholdt i København, hvor man mener, at han skulle skyde en unavngiven person i det danske bandemiljø.
Ifølge Dagens Nyheter erkender drengen, at han skulle gøre "noget kriminelt", men han afviser anklagerne om mordforsøg.
Drengen skal for retten i København til november.