Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Tabte nummerplade på vej til ophugger og mødte politiet

En uheldig bilist havde onsdag formiddag besluttet sig for at sige et sidste farvel til sin bil og køre den til autoophuggeren. 

Bilen trængte måske til at blive pensioneret. I hvert fald tabte bilisten sin forreste nummerplade på vej til autoophuggeren - og sørme om ikke bilisten var så uheldig at støde på en politipatrulje på vejen. 

Det skete omkring klokken 10:30 onsdag formiddag et sted i Middelfart. Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.

Det fremgår ikke af døgnrapporten, om bilisten fik en bøde, eller om betjentene valgte at lade vedkommende slippe med en advarsel.