Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Christian Stadil klar til at handle endnu en herregård

Christian Stadil har fået smag for fynske herregårde.

Ifølge lokalmediet migogodense.dk har den kendte erhvervsmand udset sig Jerstrup Herregård på Nordfyn. Salgsprisen på ejendommen er sat til 6,5 millioner kroner.

Herregården, der ligger i nærheden af Bogense, har et boligareal på 713 kvadratmeter og byder på mange muligheder.

Det er ikke den første fynske herregård, som den kendte rigmand har kastet sin kærlighed på.

Onsdag kom det frem, at rigmanden planlægger et køb af Harridslevgaard Slot, som Jim Lyngvild har opgivet at købe. 

Derfor tyder meget på, at Christian Stadil snart kan kalde sig ejer af hele to herregårde i Nordfyns Kommune.

Hos Thornico, der ledes af Christian Stadil har man ingen kommentar til sagen.