Ligesom mange andre har administrerende direktør for Senmatic, Mads Nychel, fulgt det amerikanske valg tæt, og det er særligt fordi, der er meget på spil for hans virksomhed.
Resultatet var dog ikke det, som han havde håbet på.
- Det er en skuffelse, akkurat ligesom når man ser OB tabe på hjemmebane, siger direktøren.
Søndersø-virksomheden Senmatic producerer sensorer til vindmølleindustrien, og omkring 20 procent af deres omsætning kommer fra eksport til det amerikanske marked. Derfor kan valget af Donald Trump komme til at spille en rolle for virksomhedens fremtid.