Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Formodet seriebedrager sendt bag tremmer

En 57-årig mand fra Nordfyns Kommune er tirsdag under et grundlovsforhør ved Retten i Odense sendt fire uger bag lås og slå.

Manden, der er sigtet for 17 forskellige forhold, blev anholdt mandag, og Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at de nok ikke er helt færdige med ham. Han er nemlig mistænkt i 70 andre sager fordelt på flere politikredse, som handler om kriminalitet som indbrud, berigelse, databedrageri, og brugstyveri.

- Vi er tilfredse med, at den sigtede er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Dels fordi mængden af sager er så stor, og dels fordi det er vores vurdering, at vi er nødt til at sætte foden ned nu, for at undgå at personen forsætter den kriminelle løbebane. Det handler så at sige om ”at sætte en prop i”, så vi undgår, at endnu flere borgere bliver snydt og bedraget af manden.

Alle sager er begået siden oktober 2023, hvor manden blev afløst efter anden afsoning.