Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fynske borgmestre sender bekymringsbrev til minister

Det er svært at få lov til at låne penge til en bolig på landet på Fyn.

Det mener samtlige fynske borgmestre, der har skrevet under på et brev, der opfordrer landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V) til at gøre noget ved, at kreditforeningerne - ifølge dem - helst ikke vil låne penge til boligkøb i landområder.

Ifølge borgmestrene rådgiver banker deres kunder, der er interesseret i at købe bolig i et landområde, til i stedet at investere i en bolig i de større byer. Det sker blandt andet med et tilbud om et langt større lånebeløb, hvis de interesserede købere følger rådet.

- Som kommunalbestyrelse har vi forståelse for, at banker og kreditforeninger ønsker at sikre deres investeringer bedst muligt. Omvendt finder vi det meget kritisabelt, at det er bankerne, der former udviklingen på dette område - ikke regeringen og Folketinget. Det opfordrer vi ministeren til at gøre noget ved, udtaler Mette Landtved-holm, der står som afsender på brevet.