Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kultur på Recept er nu kommet til Nordfyns Kommune

"Kultur på Recept er et kreativt fællesskab og frirum, hvor du i løbet af 8 uger oplever, fordyber dig i og deltager aktivt i billedkunst, fortælling, musik og natur."

Sådan skriver Kultur på Recept på sin hjemmeside, og nu kan man, hvis man er mellem 15 og 30 år, være en del af det.

Kultur på Recept er for unge, der mistrives eller har mild til moderat stress, angst, depression eller savner et fællesskab, og som har mod og lyst til at møde nye mennesker.

"Du bliver en del af et fællesskab, hvor I mødes to gange om ugen i to timer. I skal lytte til fortællinger, være kreative og skabe egne kunstværker, spille musik og synge samt gå på opdagelse i naturen."

Bag Kultur på Recept står Kulturregion Fyn, som er et kultursamarbejde mellem ni fynske kommuner og Kulturministeriet.