Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Langt færre flyver fra lufthavnen i Odense

Lufthavnen i Beldringe har fået halveret antallet af passagerer siden corona, og 2022 endte med det største underskud i lufthavnens historie.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

I starten af året meldte Apollo Rejser ud, at rejseselskabet dropper Odense i 2023.

- Det er ærgerligt. Det betyder, at omsætningen bliver lidt mindre, men det bliver omkostningerne til gengæld også, siger lufthavnsdirektør Hans Okholm Vejrup til avisen.

I 2019 rejste 20.000 passagerer via Hans Christian Andersen Airport, der ligger på grænsen mellem Nordfyn og Odense. I 2022 blev det kun til 10.000 rejsende. 

Underskuddet i 2022 er på 11,4 millioner kroner.