Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Marianne sendte flaskepost for 39 år siden - kender du hende?

Mette Uhd Karlsen gik søndag formiddag en tur med sin familie ved Vejle Fjord.

Og selvom det ikke lyder specielt dramatisk, så udviklede turen sig noget uventet. Familien fandt nemlig en flaske i vandet, der viste sig at indeholde en besked.

flaske
Foto: Privatfoto

Flaskeposten afslørede et brev fra Marianne Hansen, der angiv angiveligt har boet i Otterup på Østergade 13 i 1985.

Beskeden lød helt præcist:

"Denne flaskepost er afsendt fra Rosenvold i Vejle Fjord d. 28/7-85. Vedkomne der finder denne flaskepost bedes skrive til:

Marianne Hansen

Østergade 13, 5450 Otterup, Fyn, DK".

Jagten på Marianne er sat ind

Og nu går den vilde jagt - for hvem kender Marianne?

Selvom hun var venlig nok til at skrive sin adresse, så hjælper det ikke stort. Det er nemlig ikke længere en Marianne Hansen, der bor på Østergade i Otterup. Men det stoppede ikke jagten på afsenderen.

Mette slog søndag et billede af brevet op i Facebook-gruppen "Det sker i Otterup". Og rigtige mange borgere har budt ind med mulige afsendere, men den rigtige Marianne har endnu ikke meldt sig.

-  Vi ved endnu ikke, hvem den rigtige er, men vi håber at finde hende, mine børn kunne godt tænke sig en skat, siger Mette Uhd Karlsen til TV 2 Fyn.