Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Melding om eksplosioner i stor brand i nat

Beredskab Fyn kæmpede natten til mandag med en større brand i en industribygning i Søndersø. 

Beredskab Fyn oplyser til TV 2 Fyn, at der blev sat rigtig mange styrker ind på brandslukningen fra start for at undgå, at ilden spredte sig. De fik derfor hurtigt styr på branden og har brugt det meste af natten på efterslukning.

I første omgang lød det fra den person, der anmeldte branden, at han hørte eksplosioner inde fra bygningen. 

- Bygningen er et sted, hvor der blandt andet er værksted, og informationen kom som om, der var eksplosioner på stedet, måske fra gasflasker, dæk eller andet. Vi kan ikke fastslå endnu, hvad der er eksploderet, fortæller Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi.

Vagtchefen understreger, at der ingen personer eller dyr var på stedet og at ingen har været i fare i forbindelse med branden.

Politiet ved endnu ikke, hvordan branden startede, og derfor skal en brandundersøgelse nu fastslå årsagen til branden. 

- Der kommer efterforskere på, der skal klarlægge en brandårsag, siger Milan Holck Nielsen.  

Fyns Politi blev informeret om branden klokken 22.17 søndag aften og var på stedet indtil klokken 2 natten til mandag. 

685795-313
Foto: Local Eyes
685837-313
Foto: Local Eyes
685814-313
Foto: Local Eyes