Mette Landtved-Holm (V), der er ny borgmester på Nordfyn, har fået borgmesterkæden på.
Det skete på et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde torsdag aften, hvor en samlet kommunalbestyrelse har peget på hende som borgmester.
Tidligere borgmester Morten Andersen (V) trak sig mandag oven på en mistillidserklæring fra et samlet økonomiudvalg i kommunen, der ikke mente, at han talte sandt om kommunens julefrokost. Her kyssede borgmesteren en kommunal medarbejder på dansegulvet.