Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Varsel om forhøjet vandstand på Fyn

Der er udsigt til nogle blæsende dage inden jul, og det kan give forhøjet vandstand på Fyn i weekenden, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut.

Varslet gælder 23. december blandt andet for Nordfyns kyst, Nordlige Lillebælt, Vestlige Storebælt og Østlige Storebælt.

Seneste prognoser giver op mellem 130 og 160 centimeter over normalen. Der er dog tale om et såkaldt forvarsel, og prognoserne vil blive opdateret tirsdag.

Ifølge de seneste prognoser vil vinden for alvor tage til i løbet af torsdagen, hvor de første vindstød af stormstyrke kan ramme fra om eftermiddagen.