Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Bestyrelsesformand på friskole: - Vi kan tilbyde noget andet

Eksperter kritiserer i dag politikere landet over, fordi de mener, at de for tidligt opgiver de lokale folkeskoler. Det skriver tv2.dk.

Skolebestyrelsesformand på Langtved Friskole og Børnehave i Nyborg Kommune, Daniel Thumilaire-Muhs, ser dog ikke på samme måde på udviklingen. Han mener i stedet, at friskoler kan tilbyde noget andet, hvorfor man ikke nødvendigvis kan sammenligne lukkede folkeskoler med nye friskoler i de samme byer.

- Som friskole tiltrækker vi også elever fra andre steder end oplandet, netop fordi, vi kan tilbyde noget andet. Vi kan tilbyde nærvær og fællesskab, og at elever bliver set og hørt hver eneste dag. Det kan vi tilbyde, når vi ikke er større, og det tror jeg også tiltrækker elever længere væk fra end bare oplandet.

- En skole som den her, der lukkede ned som følge af kommunesammenlægningen og blev startet op igen som friskolem var jo lidt i protest. Det er tolv år siden. Man kan ikke leve i tolv år som protest, for de elever der startede op, er jo for længst gået ud. Der er jo noget mere, man skal kunne som friskole, for ellers er der ikke det grundlæg, der måske var der, da skolen startede op som ”protestskole”.