Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Coop køber Aldi-butikker i Nyborg og Odense

Coop har i dag annonceret købet af tre butikker fra Rema 1000.

Butikkerne var tidligere Aldi-butikker, men blev købt af Rema 1000 i en kæmpe handel tidligere på året, som omfattede 114 butikker. 

Rema 1000 har dog forpligtet sig til at sælge flere af butikkerne videre, af hensyn til konkurrencen.

To af de tre butikker, som Coop netop har købt, er på Fyn. Den ene i Nyborg og den anden i Odense, skriver BT.

Butikken i Nyborg bliver til en Coop 365, mens butikken i Hjallese ved Odense bliver til et "Coop Supermarked", som er et nyt koncept.

Coop lukkede den 18. november 2022 en Fakta-butik i Nyborg, som var for lille til at blive en Coop 365. Siden da har kæden været på jagt efter en ny lokation i byen til en Coop 365.