Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

En person er indlagt efter knivstikkeri

Tre til fire gange blev en 44-årig mand natten til søndag stukket med en kniv i brystkassen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad til TV 2 Fyn.

- Vi får en melding klokken 03.58 om, at der har været et knivstikkeri mellem to mænd på Baggersgade i Nyborg. Da vi kommer frem, kan vi konstatere, at den forurettede er i stabil tilstand, men at han skal tilses på hospitalet.

Politiet anholdt efterfølgende en 46-årig mand, som efter et grundlovsforhør søndag middag er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Vagtchefen understreger, at der ikke er tale om en banderelateret konflikt, men at de to kender hinanden.