Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fynsk dobbeltmorder skal for retten igen

Helle Sara Peters blev i 2001 idømt en livsvarig fængselsstraf for dobbeltdrab i det fynske.

Nu skal hun for retten igen, da hun har anket en dom for at svindle halvanden million kroner fra en handicappet mand.

Det skriver Ekstrabladet.

Svindlen har tilsyneladende fundet sted mens hun har afsonet sin livstidsstraf i eget hjem.

Helle Sara Peters livstidsdom stammer fra, da hun i 1997 dræbte sin udviklingshæmmede mand, og gravede ham ned under terrassen ved hendes hjem i Skårup. Indtil drabet blev opdaget , foregav hun , at manden fortsat var i live og hævede hans førtidspension.

Drabet blev først opdaget, da hun i en beskyttet bolig i Søndersø dræbte en 82-årig mand på bestialsk vis, og frarøvede han 700.000 kroner i kontanter. Det skete i 1999.