Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fynske fængselsbetjente chikaneres på sociale medier

Fængselsbetjente fra blandt andet Nyborg Fængsel har fået truende beskeder via Facebook, det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, tager kraftigt afstand fra chikanerne.

- Det er uacceptabelt og usmageligt, at vores kollegaer oplever dette på grund af deres arbejde. Det skaber selvfølgelig utryghed og bekymring at modtage den slags, når du sidder derhjemme. Det er langt over grænsen at blive antastet på denne måde i den private sfære.