Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Så mange penge vil kommune bruge på "fester" frem for velfærd

Tirsdag lød det fra Socialdemokratiet og SF i en fælles udmelding, at de var ude af årets budgetforhandling i Nyborg Kommune.

De ville ikke være med til at spare på velfærden, mens der bruges penge på events, turisme og byggeri.

På et lukket møde i byrådet tirsdag aften blev det så besluttet at afsætte penge til tre event til en samlet udgift på 5,55 millioner kroner.

Det fremgår af et referat fra byrådsmødet. I referatet fremgår det ikke, hvilke events der er tale om. Samtidig oplyses det, at borgmesteren fremsatte et ændringsforslag om, at en del af "event 1" udgår. Hvad det konkret betyder, er dog uvist, og tilbage står at både Socialdemokratiet og SF stemte i mod.

I stedet anbefaler de, at kun det tredje event gennemføres.

"Vi har sagt tydeligt, at der er behov for at skrue ned for events og nybyggeri, når vi står i en så stram velfærdsøkonomi. For os er det afgørende at der er styr på velfærden, inden vi fester,” skrev Sonja Marie Jensen (S) tirsdag på Facebook.